Om kredsen

Velkommen til Skeespejderne!
Spejder ved Skeespejderne byder på masser af sjov og nye venner. Gennem udfordringer, friluftsliv og sunde fællesskaber er vi med til at udvikle robuste børn og unge. Et år ved Skeespejderne er et år fuld af nye venner og gode oplevelser. Så kom og vær med til at ”rejse ud i verden” uden at forlade spejderhytten, passe vores honningbier, cykle på mountainbikes i skoven, fange smådyr i søen og mange andre aktiviteter sammen med de nye spejdervenner. Hvert år tager alle spejderne på sommerlejr og på en weekend i løbet af vinteren. Derudover deltager vi også i andre aktiviteter sammen med spejdere fra andre korps i løbet af året.

Vi har de tre værdier ansvar, respekt og mod i fokus, når vi har spejderaktiviteter, da vi mener, at de kan være med til at give børn og unge styrke til at gøre en forskel. 

Vil du se lidt billeder af, hvad vi laver, eller bare følge med i, hvad vi går og laver, så følg os på Facebook https://www.facebook.com/skeespejderne/

Hvem er vi og hvem kan være med
Alle børn fra og med de er startet i 0. kl. er velkomne til at være spejdere ved Skeespejderne. Vi har lige nu spejdere i alderen 6-16 år. Skeespejderne er en del af Danske Baptisters Spejderkorps, og vi kan kendes på vores blå uniformer og turkise tørklæde.

Hvad koster det?
Det koster 100 kr. at blive indmeldt hos Skeespejderne.
Indmeldingsgebyret bliver modregnet i første halvårlige kontingentopkrævning.

Det koster 480 kr. i kontingent pr. halve år fra 2019. Opkrævningen sker som udgangspunkt i marts (for foråret) til betaling 1. april 2019 og i september (for efteråret) til betaling 1. oktober 2019.

Kontingent betales via netbank eller mobilepay på 37804.

Medlemmer kan udmeldes med virkning fra 1. januar det kommende år.

Hvor og hvornår?
Vi holder spejdermøde hver onsdag mellem 18:30 & 20:00 på Skeevej 44 mellem Skee & Allindelille.

Vis stort kort

Spørgsmål
Har du spørgsmål, eller vil du bare høre mere er i velkommen til at kontakte Tenna Arpe på tlf  2546 6260 eller skrive en mail til hende på skee@dbs.dk
Vi glæder os til at møde dig!