Velkommen til Skeespejderne!
Spejder ved Skeespejderne byder på masser af sjov og nye venner.
Gennem udfordringer, friluftsliv og sunde fællesskaber er vi med til at udvikle robuste børn og unge.
Et år ved Skeespejderne er et år fuld af nye venner og gode oplevelser.
Så kom og vær med til at ”rejse ud i verden” uden at forlade spejderhytten, cykle på mountainbikes i skoven, fange smådyr i søen og mange andre aktiviteter sammen med de nye spejdervenner.
Hvert år tager alle spejderne på sommerlejr og på en weekend i løbet af vinteren.
Vi deltager også i andre aktiviteter sammen med spejdere fra andre korps i løbet af året.
Vi har de tre værdier ansvar, respekt og mod i fokus, når vi har spejderaktiviteter, da vi mener, at de kan være med til at give børn og unge styrke til at gøre en forskel.
Vil du se lidt billeder af, hvad vi laver, eller bare følge med i, hvad vi går og laver, så følg os på Facebook https://www.facebook.com/skeespejderne/ samt Familiespejderne på www.facebook.com/familiespejdernes
Hvem er vi og hvem kan være med
Alle børn er velkomne til at være spejdere ved Skeespejderne.
Vi har lige nu spejdere i alderen 3-17 år.
Familiespejderne er for børn i alderen fra 3 år til og med 0. klasse, sammen med deres forældre.
Spejderne er for børn fra 1. klasse og opefter.
Skeespejderne er en del af Danske Baptisters Spejderkorps, og vi kan kendes på vores blå uniformer og turkise tørklæde.
Hvad koster det?
Familiespejderne koster 500 kr. pr. halvår i kontingent.
Spejderne koster 750 kr. pr. halve år i kontingent.
Opkrævningen sker som udgangspunkt i januar og august.
Kontingent betales via medlemsservice.
Medlemmer kan udmeldes med virkning fra 1. januar det kommende år.
Hvor og hvornår?
Vi holder spejdermøde hver onsdag mellem kl. 18:30 – 20:00 på Skeevej 44 mellem Skee og Allindelille.
Vis stort kort
Spørgsmål
Har du spørgsmål, eller vil du bare høre mere er i velkommen til at kontakte kredsførerteamet på skee@dbs.dk. Hvis du har behov for at ringe, kan du få fat på Søren Jensen på 2627 6542.
Vi glæder os til at møde dig!